I KØBENHAVN 2400 NV ligger Bispebjerg bydel. Jeg bor på Tagensvej, næsten oppe ved Grundtvigskirken, men jeg er opvokset nede hvor Lygten støder ud i Tagensvej.

DET ER BØNDERNE I UTTERSLEV, som har givet Bispebjerg sit navn. Navnet nævnes skriftligt i 1681, hvor det staves BISSEBIERG og forklares således: Bakken hvor kvæget bisser.
Utterslev hørte dengang til det oprindelige Bispegods, som Valdemar den Store gav til Absalon. Senere gav Absalon landsbyen m.v. til Roskildebisperne. Utterslev skulle høre under bispen i Roskilde til evig tid og det endda stadfæstet af Paven sidst i 1100-tallet.
Utterslevbønderne har således haft en grov herremand at slide for.
Efter reformationen ophørte den evighed, men navnet Bispebjerg blev hængende, og er siden overgået til hele kvarteret.

TIDLIGERE BLEV JORDENE i Utterslev og Emdrup brugt til landbrug og gartneri, bl.a. Bøllemosegaard 1 der lå hvor Kantorparken nu ligger, men der var også opført lystgårde fx. Annas Lyst, der blev højskole og skiftede navn til Emdrupborg, samt Karens Lyst ved Bispebjerg Bakke.
På hjørnet af Tuborgvej/Frederiksborgvej stod en stor mølle som bønderne benyttede helt frem til 1908, hvor den blev nedrevet. I stedet blev opført et dampbageri. 

I 1900 VEDTOG RIGSDAGEN en lov, hvorefter Brønshøj, Sundby og Valby sogn blev indlemmet under Københavns kommune. Kommunen anlagde hurtigt Bispebjerg Kirkegård (1903) og Bispebjerg Hospital (1913).  

I SLUTNINGEN AF 20erne planlagde kommunen bl.a. for området på Bispebjerg og Typografernes Hus blev opført i 1933-34. I årene efter bygges Provstegården og Bispeparken.

Ejendommene i Tagensbo var ikke almennyttig byggeri. De er placeret mellem Tagensvej/Lygten/Oldermandsvej og Slotfogedvej. Her er jeg opvokset.